Drømmer I om en udendørs vielse med naturen som kulisse, giver Saltenhøj jer en ramme, der er både smuk og stemningsfuld. Her foregår vielsen på en plads for bunden af bakketoppen, ved et fantastisk stort egetræ. Midt på heden, med udsigt til søen, der omkranser pladsen. Det er en afslappet og rolig atmosfære, hvor omgivelserne i sig selv skaber nærvær og betydning.
En uformel og æstetisk oplevelse, der giver plads til det, det hele handler om jer.
Her er ingen stive rammer eller faste skabeloner. Vielsen kan formes præcis, som I ønsker det. Nogle vælger en intim ceremoni med kun de nærmeste omkring sig, mens andre samler hele gæstelisten til et stort, fælles øjeblik under åben himmel. Uanset hvad, bliver det en personlig og mindeværdig stund, hvor naturen forstærker både stemningen og jeres ord til hinanden.
Hvis man ønsker stole til vielsen, så kan dette tilkøbes til 4.000 kr. Så kommer vi og stiller træklapstole op i pallerammer med en presenning over – så kan man på dagen stille stolene op på rækker foran det store egetræ på vielsespladsen. Stolene skal herefter sættes i pallerammer med pressenning over igen, så kommer vi og henter dem efter festen.
Saltenhøj er ikke bare smukt, det er også praktisk. Gæsterne kan køre direkte ind på heden og parkere – og efter vielsen, så ligger parkeringspladsen i bunden af festpladsen kun få minutter væk i bil. Her fortsætter fejringen med middag, taler og dans, uden logistik, ventetid eller transport. Alt er samlet ét sted, og det skaber ro og sammenhæng i jeres dag.
Hos Saltenhøj får I en helt særlig mulighed for at holde et bryllup i skoven, omgivet af høje trækroner, fuglesang og en storslået udsigt over Salten Langsø. Vores smukke vielsesplads er en oplagt ramme for et udendørs bryllup eller et intimt havebryllup midt i hjertet af Jylland. Her kombineres romantikken fra naturen med de praktiske faciliteter, der sikrer, at jeres dag forløber perfekt fra start til slut.
Det mest oplagte sted at blive viet på Saltenhøj er under et gammelt, imponerende egetræ. Placeringen ligger blot få minutters kørsel fra Saltenhøjs parkeringsplads. Fra vielsespladsen kan man se ud over de grønne skråninger, hvor trækronerne glider ned mod vandet i Salten Langsø – en udsigt, der både er fredfyldt og betagende på samme tid.
Vielsespladsen kan indrettes præcis, som I ønsker det. Fra rustikke træstole til romantiske blomsterbuer eller draperede stofpaneler, der danser i vinden – mulighederne er mange. Vores leverandører hjælper gerne med at skabe en ramme, der matcher jeres stil, uanset om I ønsker et klassisk, boheme, moderne eller helt noget helt andet. Selve lokationen for vielsespladsen er med i prisen for Saltenhøj – ønskes der set-up med stole, dekoration e.l. skal det tilkøbes.
Hvis I hellere vil have den officielle vielse i kirken, ligger Them Kirke blot 5 km fra Saltenhøj. Det giver jer mulighed for at få det bedste fra begge verdener – en smuk kirkevielse efterfulgt af en bryllupsfest i naturen på vores unikke bryllups venue.
Når I vælger Saltenhøj som jeres bryllupslokation, får I ikke kun en betagende vielsesplads. I får også adgang til vores store mastetelt, det perfekte lokale til bryllup med plads til både middag og dans, gode toiletforhold, cateringområde, bar og muligheden for bryllup med overnatning. Med både indendørs og udendørs muligheder kan festen fortsætte til langt ud på natten, og gæsterne kan overnatte lige i nærheden. Læs mere om overnatning på Saltenhøj her.
Saltenhøj ligger i smukke Silkeborg, centralt i Midtjylland og Østjylland, hvilket gør det nemt for gæster at ankomme fra hele landet. Vores placering i skoven gør os til et af de mest unikke bryllupslokationer i Jylland.
Vil I høre mere om, hvordan vores vielsesplads kan blive rammen om jeres livs største dag? Kontakt Saltenhøj i dag, og lad os sammen skabe et mindeværdigt bryllup i naturen med alt, hvad hjertet begærer – fra den første skål til den sidste dans.