Om

Saltenhøj er et event venue midt i naturen – en fredfyldt bakketop med smuk udsigt over Salten Langsø.

Her får I en enkel og gennemført ramme til bryllupper, firmaarrangementer og livets store fester.

I centrum står vores store mastetelt med plads til op til 150 gæster. Teltet er skabt til både middag, taler, dans og fest, og kan tilpasses alt fra intime sammenkomster til store fejringer. Med gulv, bar, scene og smukke lyskæder der tænder, når mørket falder, skabes en varm og stemningsfyldt atmosfære uden at tage fokus fra naturens ro.

Saltenhøj samler alle elementer til en helhedsoplevelse: vielse, middag, fest og overnatning. I vælger selv leverandører eller vores pakkeløsninger, og vi står klar med praktisk hjælp og koordinering.

Det er stedet, hvor naturens nærvær møder professionel service,  og hvor jeres fest kan få rammerne til at blive præcis, som I ønsker.

bag

Makkerparret bag saltenhøj

 

Saltenhøj er kulminationen på tre år med teltudlejningsvirksomheden Nordic Tipi, som det jyske makkerpar Michael Vahl og Daniel Jepsen står bag.

Rejsen startede i 2022, da makkerparret blev forelsket i stemningen og nærværet, som tipi telte bringer med sig, og siden da har de rejst landet rundt med deres ikoniske telte til bryllupper, firmafester, konfirmationer og meget mere. 

Med Saltenhøj tager Nordic Tipi det næste store skridt – fra midlertidige opsætninger til et fast event venue, hvor deres unikke univers kan opleves året rundt. Et sted, hvor magiske øjeblikke får lov at udfolde sig under åben himmel. Nu venter næste kapitel, og Michael og Daniel ser frem til at byde endnu flere gæster velkommen til uforglemmelige fejringer – alt sammen med naturen som det naturlige omdrejningspunkt.

Naturskønne selskabslokaler til bryllup og fest i Jylland

Saltenhøj er et unikt event venue og festlokale i Jylland, perfekt til jer der drømmer om et bryllup i naturen, et firmaarrangement, en rund fødselsdag eller et andet særligt event. Midt i skoven, med udsigt over Salten Langsø, ligger vores store mastetelt, som danner en stemningsfuld ramme for uforglemmelige fester.

Hvor ligger Saltenhøj?

Saltenhøj ligger naturskønt i det midtjyske landskab – tæt på både Ry og Silkeborg, med nem adgang fra hele Jylland.

Hvorfor et mastetelt fremfor et normalt partytelt?

Vores mastetelt er ikke bare et alternativ til det klassiske partytelt – det er en hel oplevelse i sig selv. Hvor traditionelle partytelte ofte forbindes med hvide plastikstole og engangsservice, tilbyder vores telt en æstetisk helhed med fokus på kvalitet, stemning og atmosfære.

Her får du:

  • Et smukt og rummeligt mastetelt, som smelter sammen med omgivelserne
  • Borde og crossback-stole i træ – intet plastik, kun gennemførte detaljer
  • En bar, der matcher det rustikke look
  • Rattan lamper, der skaber varme og hygge
  • Lyskæder i trætoppene, der forvandler sommeraftener til noget helt særligt
  • Et gulv, som giver både komfort og karakter

Alt er gennemtænkt – fra funktionalitet til æstetik. Vores mastetelt er for dem, der drømmer om en fest i naturen uden at gå på kompromis med stil og kvalitet.

Leje af festlokale med mulighed for overnatning

Hos Saltenhøj får I mere end bare festlokaler til leje – I får en hel bakketop for jer selv. Vi tilbyder fest med overnatning i komfortable glamping telte og mulighed for at tilpasse festen med egne leverandører.

Praktisk information

  • Maks. 150 gæster
  • Mulighed for vielse i naturen eller nærliggende kirker
  • Gode parkeringsforhold
  • Hoteller i nærheden

Drømmer I om et bryllup i skoven eller et event i naturen?

Så er Saltenhøj det oplagte valg. Kontakt os og hør mere om vores lokaler til bryllup, fest og firmaarrangementer.

Vis mere